Foto: Instagram @SyLeeStarlight (Tilføj – Klik Her).

Hey Guys… Min elskede Honeybees…! Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Dette er et hudløst ærligt indlæg, og det har taget mig flere uger om at lave det. Jeg har lavet en video til Jer, som I kan se her i indlægget, hvor jeg forklarer min kamp, som jeg har hver eneste dag de sidste mange måneder. Det er gået hen og blevet så slemt, at jeg har indset, at jeg skal have hjælp. Jeg har søgt om hjælp og jeg får hjælp lige pt. Før i tiden følte jeg, at det er en skam at fortælle folk, at man har en depression. Jeg er opvokset i en familie, hvor det er et tabu at snakke om sine problemer. Det er nemlig tegn på svaghed, men sådan ser jeg ikke på det i dag. Det har taget mig lang tid at se anderledes på det, men selvom jeg tør at sige det til jer, er der stadig en følelse af skam og at jeg er svag…

Jeg har aldrig troet, at jeg skulle ende her…

Folk, der ikke døjer med dette problem, kan måske ikke sætte sig ind i det, og de tænker, ej det er bare en vinterdepression. Jeg har haft det skidt for det meste af 2019, og det begyndte at eskalere siden april måned, hvor jeg er røget i et mørkt og dybt hul.

Min læge har eklæret, at jeg har en moderat depression. Jeg arbejder stærkt på at komme ovenpå igen, og det er derfor, at I får en opdatering nu. Det går lidt fremad, men det går meget langsomt. Jeg vil gerne ud af den her onde cirkel… Mange af jer, især mine nærmeste venner, har lagt mærke til, at jeg har intet postet på min instagram siden september måned, og det har været en særlig grund til.

Hvis I ser videoen her forneden, kan I forstå, at jeg ikke kunne overskue så meget i hverdagen. Der skal så lidt til, før jeg bryder fuldstændig sammen… Jeg har virkelig prøvet at komme oven på, og det er en f**kin’ kamp hver eneste dag, og derfor har jeg måttet tilsidesætte nogle ting og tanke nej til en masse fede muligheder. Jeg er suverænt god til at sætte et smil på, men indeni føler jeg mig ødelagt, ensom og fortabt. Jeg håber, at I får en bedre forståelse, hvad det er jeg går igennem og hvorfor mit humør svinger konstant… Tak fordi I altid lytter med og jeres kærlighed… Xx jeres Sy Lee <3

Foto: Sy Lee – Gallapremiere på Fifty Shades of Grey Freed, Imperial Biograf. (Ekaterina Andersen)

Hey Honeybees! Jeg håber, at I har det pisse skønt som altid! Jeg har meddelt på min InstaStory (Tilføj – Klik), at jeg har takket ja til at være med i Radio 24syv radioprogrammet “Det, taler vi om”, som tager fat i dagens vigtige emner. Et spændende radioprogram, som jeg selv lytter ret ofte, når jeg er på farten i bilen. I dag vil de gerne sætte fokus på min ubehagelige episode til ZULU Awards 2018. Læs om min aften til ZULU Awards: HER i mit forrige blog-indlæg.

#AlwaysBeYou

#StopHatecrime

De to mottoer, som jeg står og kæmper for hver f**kin’ eneste dag!

Jeg er i radioen et sted ml. Kl 14-15. Programmet “Det, taler vi om”. #StopHatecrime.

Lyt med online: HER!

#Radio #Hatecrime #Bullying #Stop

Foto: Daniel Hollister

Honeybees, jeg ligger her og funderer over livet og dets mening.  Jeg trives i min tilværelse, og alt kører som det skal, føler jeg selv. Men et bestemt emne eller en ting som jeg mangler i mit liv, som jeg altid prøver at undgå, kom på banen her til aften, hvor jeg var ude og spise – KÆRLIGHEDSLIVET.

Jeg tror, at der hviler en forbandelse over mig, når det kommer til kærligheden. Jeg har været dybt forelsket og lykkelig i et smukt og hårdt forhold i mange år nu.

Jeg har ikke været mig selv det sidste halve år, og jeg er ret ulykkelig, når det kommer til at kærligheden, men jeg lader det også ligge nu, så jeg kan komme over med mit liv. Jeg sidder fast og jeg gør alt for at give slip, men det er hårdt.

Jeg vil bare inderst inde finde en, der elsker mig ubetinget og for den jeg er, også alle mine mærkelige sider. Jeg fandt den unikke person, men timingen har aldrig været rigtigt.

Inderst vil jeg gerne stifte familie, slå mig ned og opleve verden sammen med den rette. Søgen på den “rette” er stoppet forlængst, da jeg forelskede rigtigt for første gang for 4 år siden. Jeg leder ikke efter nogen, og jeg prøver heller ikke at tænke på kærligheden. Jeg tror på, at hvis den rette derude kan acceptere mig som jeg er og elsker mig for den jeg er, så skal vores veje nok krydses en skønne dag.

Jeg ligger her og skriver digte, hvor jeg i virkeligheden burde sove.

Det var også sådan den her sang kom til verden. Jeg skrev et digt og jeg lavede den til en sang på egen hånd. Den handler om mit turbulent kærlighedsliv. Sangen hedder “Helt Alene” og den betyder noget særligt for mig.

Jeg må lægge mig til at sove snart og stoppe med at tænke. Jeg har virkelig lyst til at lave flere kærlighedssange, da de er personlige og betyder meget for mig. Måske udgiver jeg en ny sang til sommer.

Hvis du ikke har set den officielle musikvideo til min nye single “Helt Alene”, så er den her på YouTube. En kærlighedssang, som jeg selv har skrevet og lavet. Den fås nu også på iTunes og Spotify:

Kan I sove godt og drømme sødt alle sammen <3

LOVE FROM THE ONE & ONLY // SY LEE

Honeybees… I dag svæver der en grå sky over mig, og jeg funderer meget over livets gang. I mange år har jeg holdt mange private ting skjult for omverdenen. Jeg føler ikke, at man behøver at dele alt, selvom man er en offentlig person, for jeg føler allerede, at jeg har givet meget af mig selv i 6 år nu. Jeg har aldrig delt mit kærlighedsliv til pressen eller nogen. Der er et bestemt emne, som jeg aldrig ved, om jeg nogensinde kan åbne mig 100% op for – nemlig mit kærlighedsliv. Jeg bærer på mange hemmeligheder, og jeg har også gennemgået et helvede, hvad angår kærligheden, at det gik udover mit liv og mit helbred.

I starten af sidste år fik jeg mit allerførste sammenbrud, som jeg valgte at offentliggøre (Læs: HER), da jeg ikke har lyst til at holde facaden overfor jer og omverdenen mere. Det er, som det er. Intet er perfekt udadtil, som I altid har set på mine sociale medier. Vi alle bærer på en unik historie, der gør os til den, som vi er i dag.

I dag vil jeg komme ind på utroskab, som faktisk har forårsaget, at jeg har svært ved at stole på nogen. Jeg er vist også selv med til at knuse noget unikt og smukt, da jeg har ingen tillid til et menneske, når det kommer til forhold. Et utroskab for rigtig mange år siden, der har knust mig i et tusind stykker, har været med til ødelægge min mulighed for at komme videre… Jeg er jo videre, men jeg kan ikke stole på nogen…

Jeg har været så knust, at jeg lod det gå udover mit eget helbred dengang. Jeg ødelagde mig selv og fik spiseforstyrrelse, som jeg ikke kunne komme ud af i lang tid. Jeg spiste alt, men jeg kastede alt op igen… Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig vil lade så noget påvirke mit helbred igen. Dette utroskab er måske grunden til, at jeg aldrig vil finde indre ro. Det hjemsøger mig, når jeg tænker på forhold…

Nu hvor jeg er blevet ældre, er jeg blevet klogere (som man siger), så vil jeg heller være single resten af livet end at være i forhold, hvor jeg ikke kan stole på vedkommende. Det gamle utroskab må jeg bearbejde, for ellers vil det måske ødelægge min mulighed for at finde noget smukt og unikt…

(Igår var jeg til mit allerførste rigtigt photoshoot i år udover mit shoot for bladet Ude Og Hjemme omkring selvmordstanker uden makeup, som var grænseoverskridende for mig (Læs: HER). Jeg har ikke haft lyst til at skyde billeder i et år nu. Jeg tror, at jeg er vokset fra alt det samt røde løber/events, som jeg har takket nej til en del. Faktisk 4 røde løber på to mdr. Jeg har ændret mig meget på det punkt. Det tiltaler mig ikke som sådan mere. Jeg kommer til at åbne op for nogle meget personlige og sårbare emner, som jeg har holdt skjult i mange år, og de har gjort mig til den person, jeg er i dag).

Sneak Peek fra shootet i går i regnvejr med Nathan Photography:

Reklame-links

SHOP: Ray-Ban Aviator Sunglasses in Gold with Ombre Lenses: HER

Hey Honeybees… Jeg håber, at I har det pisse skønt som altid. Jeg er ret nede i dag. I dag vil jeg komme på et emne, som fylder meget i mit liv. Et emne, som jeg sjældent åbner mig op, men jeg fik bare nok af det hele forleden. Det drejer sig om min angst, som er min kamp næsten hver eneste dag og den blev værre jo ældre jeg bliver. Jeg kan ikke leve sådan mere, og jeg har bare fået nok.  Jeg har aldrig nogensinde troet, at jeg skulle ende med at have det sådan her. Folk med angst forstår godt, hvad jeg mener. Jeg tror ikke, at alle kan relatere sig til det her, men jeg kan ikke leve sådan her mere…

Jeg sprang som en bombe forleden. Jeg er træt af, at jeg bliver forfulgt til tider især af fuckin’ klamme creppy typer især mænd/fyre, der ikke kun går efter mig (de unge er helt ok!), men decideret klamme typer der FORFØLGER mig for at se, hvor jeg bor! Jeg har ikke paranoia på. Jeg vælger altid at ta’ omveje med vilje for at se, om de forfølger mig, og ja det gør de fandeme.

Gennem de seneste 6 år har jeg udviklet en form for angst/frygt for diverse ting. Jeg er blevet udsat for de groveste ting som barn, da jeg opvoksede i et hårdt kvarter som Vollsmose , der er nok kendt som Danmarks hårdeste kvarter, gjorde det heller ikke nemmere for mig ar være denne anderledes type, der skilte sig markant ud. Alle de utallige grusomme overfald gennem mit liv nu har forårsaget, at jeg ikke kan gå rundt og blive mig utrygt. Jeg kan forsvare mig til enhver tid, men jeg kan ikke gå og leve sådan for altid, især når jeg skal hjem midt om aften/natten. Jeg er dødtræt af at ringe til en ven, hver gang jeg mistænker noget, og jeg er dødtræt af lidelige mænd/fyre der ikke kan lade mig være. FÅ JER ET FUCKIN’ LIV! 1. Jeg har sort bælte i karate. 2. Jeg ligner en sød asiatisk dukke, men jeg har fuckin’ no mercy. 3. Det sidste kan I selv gætte… Jeg er dødtræt og udmattet af det her nu, og min lunte er så kort i dag… Der er fandeme meget, at man skal finde sig i at være mig eller en offentlig person eller bare generelt det med at være anderledes…