VIDEO: DEN LÆNGE VENTEDE FILM ‘JOKER’ | MIN ÆRLIGE MENING

MIN KAMP MOD DEPRESSION… (hudløst ærlig)

Hey Guys… Min elskede Honeybees…! Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Dette er et hudløst ærligt indlæg, og det har taget mig flere uger om at lave det. Jeg har lavet en video til Jer, som I kan se her i indlægget, hvor jeg forklarer min kamp, som jeg har hver eneste dag de sidste mange måneder. Det er gået hen og blevet så slemt, at jeg har indset, at jeg skal have hjælp. Jeg har søgt om hjælp og jeg får hjælp lige pt. Før i tiden følte jeg, at det er en skam at fortælle folk, at man har en depression. Jeg er opvokset i en familie, hvor det er et tabu at snakke om sine problemer. Det er nemlig tegn på svaghed, men sådan ser jeg ikke på det i dag. Det har taget mig lang tid at se anderledes på det, men selvom jeg tør at sige det til jer, er der stadig en følelse af skam og at jeg er svag…

Jeg har aldrig troet, at jeg skulle ende her…

Folk, der ikke døjer med dette problem, kan måske ikke sætte sig ind i det, og de tænker, ej det er bare en vinterdepression. Jeg har haft det skidt for det meste af 2019, og det begyndte at eskalere siden april måned, hvor jeg er røget i et mørkt og dybt hul.

Min læge har eklæret, at jeg har en moderat depression. Jeg arbejder stærkt på at komme ovenpå igen, og det er derfor, at I får en opdatering nu. Det går lidt fremad, men det går meget langsomt. Jeg vil gerne ud af den her onde cirkel… Mange af jer, især mine nærmeste venner, har lagt mærke til, at jeg har intet postet på min instagram siden september måned, og det har været en særlig grund til.

Hvis I ser videoen her forneden, kan I forstå, at jeg ikke kunne overskue så meget i hverdagen. Der skal så lidt til, før jeg bryder fuldstændig sammen… Jeg har virkelig prøvet at komme oven på, og det er en f**kin’ kamp hver eneste dag, og derfor har jeg måttet tilsidesætte nogle ting og tanke nej til en masse fede muligheder. Jeg er suverænt god til at sætte et smil på, men indeni føler jeg mig ødelagt, ensom og fortabt. Jeg håber, at I får en bedre forståelse, hvad det er jeg går igennem og hvorfor mit humør svinger konstant… Tak fordi I altid lytter med og jeres kærlighed… Xx jeres Sy Lee <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: DEN LÆNGE VENTEDE FILM ‘JOKER’ | MIN ÆRLIGE MENING